På messen Kreative dage i Fredericia i efteråret 2014 købte jeg garn og opskrift til den fantastiske hæklede rygsæt som Laura har designet.
Både garn og opskrift har lagt i en pose lige siden messen og ventet på, at jeg tog mig sammen og gik igang, men der har været så mange projekter, som jeg har skullet lave færdige og andre projekter som har sprunget frem i kreakøen, men den anden dag tog jeg mig endelig sammen og gik igang.
Inden jeg begyndte, valgte jeg dog at vinde mine garnnøgler op på mit nye krydsnøgleapparat (ja man er vel lidt nørdet). Jeg rullede dem op, så den er to-trådet og så jeg kan bruge det både fra kanten og midten (altså få fire tråde). På den måde slap jeg for at tage hul på to nøgler garn på en gang.
Jeg er kommet godt igang med rygsækken. Det tager noget længere tid at hækle med jaquard mønster, men det bliver bare så smukt, at det er hele umagen værd. Det bliver kun til en omgang i ny og næ, så det bliver vist et længerevarende projekt, men det gør ikke noget, for så kan jeg nå at overveje om det ender med en rygsæk eller om jeg skal afprøve en anden idé jeg har i mit hoved.
Det ser også rigtigt flot ud!
SvarSletMange tak. Jeg tror den bliver rigtig flot, når den er færdig.
SletMVH Rikke
smukt design <3 og smukt hæklet <3
SvarSletTusind tak. Designet kanjeg desværre ikke tage æren for, men det er vildt flot. Til gengæld vil jeg gerne tage æren for hæklingen ;-).
SletMVH Rikke
Hold op hvor er den flot. Det er da et spændende projekt du har kastet dig ud i.
SvarSletDet er vildt spændende. Jeg er ret vild med det der jaquard hækling og især dette mønster. Glæder mig til at blive færdig med den og se om den bliver, som jeg har tænkt mig.
SletMVH Rikke