søndag den 26. april 2015

12 months of crochet #4

Jeg havde egentligt svoret, at der nu skulle gå langt tid inden jeg hæklede flere wannebe Kay Bojesen aber, men når nu en kreativ veninde kontakter en, og er gået helt død i hendes abe, som hun har lovet at lave i gave, så træder jeg jo selvfølgelig til... ikke mindst fordi denne abe ikke skulle være ligesom alle de andre.

Endnu engang er det min DIY på en stor abe som er blevet brugt. 

Da det skulle være en superman abe, så måtte jeg også igang med filt og en lille saks, for at lave et fint logo til brystet. Jeg har set flere versioner på instagram med hæklede logoer, som er rigtig fine, men med filt er det nemmere at lave et logo, der er næsten lig med supermans, og det er jo noget der tiltaler min indre perfektionist ;-)

Superman bærer jo kappe og her var de små grå virkelig på overarbejde, for jeg ville nok helst have en hæklet kappe, men det vil blive for tungt i udtrykket, så valget endte med en i filt, hvilket også er blevet super fint.

Nu er Superman Bojesen total flyveklar og venter blot på at blive givet væk i gave.

Efter at have lavet denne variant af den berømte abe, så er hovedet fyldt med masser af ideer til kommende fusioner af aben og kendte animationsfiguerer, så der kommer nok løbende flere aber til verden.

2 kommentarer:

  1. Den er intet mindre end FANTASTISK. Det er simpelthen sådan en god idé og jeg er SÅ ærgerlig over, at jeg ikke fandt på det selv. :D Super godt gået - jeg glæder mig rigtig meget til at se andre versioner... en Batman måske? Sådan en ville jeg elske!

    SvarSlet
  2. Hej, den er bare SÅ fin! Kan du huske ved hvilken omgang du har skiftet farve fra rød til gul på kroppen?

    SvarSlet