søndag den 18. januar 2015

Store mængder af rester

Når man strikker meget, så ender man med at få samlet store mængder af rester sammen. Nogle gange er overskuddet af garn stort efter et projekt, andre gange er det så lille, at det er svært at finde noget at bruge det til, men alligevel smider man jo ikke det lækre og til tider dyre garn ud.

Jeg strikker jo en del for Lotte, og hun ender jo om nogen op med at have de vildeste bunker af rester.

Lige før jul modtog jeg en pose fyldt med blandede rester og en opskrift, som jeg skulle strikke op for hende. Beskeden var blot, at jeg skulle bruge en masse af resterne og sørge for at blande dem godt. Striberne skulle være smalle og jeg skulle være ligeglad med om de passede med en hele omgang. Der skulle blot skiftes, når en rest løb tør.

Hele 611 gram blandede rester blev forvandlet til en lækker og farverig poncho.

På skulderne er der to fine snoninger.

Selvom det var et stort projekt, så gik det dejligt hurtigt. Det var hyggeligt at lege med alle de små rester og skønt, hver gang et lille nøgle blev brugt helt op. 

Jeg tror, jeg skal have fingrene i min egen restekurv og lave en til mig selv.

Til de interesserede kan jeg meddele at opskriften gerne skulle være klar til AOH-messen.

3 kommentarer:

  1. Hvor ser den bare fin ud og jeg er meget imponeret over hvor fint du får de forskellige garntyper og tykkelser til at passe sammen, så det nærmest ligner at alt garnet er samme tykkelse...flot :-)

    SvarSlet
  2. Åh, den er skøn... Tror jeg skal have flere ponchoer i min garderobe...

    SvarSlet
  3. Hvor er den blevet flot - en fed måde at få brugt resterne på

    SvarSlet