søndag den 4. november 2012

Et lidt forsinket halloween indlæg

På mit arbejde spiser vi altid sammen med de unge om onsdagen og i onsdags, hvor det tilfældigvis også var halloween, var det selvfølgelig oplagt at dække bord og lave mad med det tema.
 
Jeg havde et par af tøserne til at hjælpe med at dække bord, eller det vil sige, at det endte med, at jeg stort ikke måtte være med, men at de ordnede det hele selv. De gjorde et godt stykke arbejde og var meget opfindsomme.
 
Jeg havde i dagen op til leget lidt med vatrondeller efter ideerne fra Tinas Hallovatween e-bog. Der var blodige øjne.
 
Små græskarhoveder. Jeg brugte, hvad vi havde i huset, så der duftede meget af karry (da vi ikke havde noget gurkemeje). Ansigtet blev lavet af sort silkepapir.
 
Spøgelser skulle der også være.
 
Et billede af bordet, inden pigerne blev helt færdige med borddækningen.
 
Der var pyntet med halve hjerner i fade fyldt med blod.
 
De havde også været i spøg og skæmt kassen og fundet forskellige nedfaldne øjne og åbne benbrud.
 
Der var afhuggede hænder og fingre på fad.
 
På hver tallerken var der bordkort, servietter og en heksefinger (som var en del af menuen).
 
Menuen bestod af grønne tudseæg (ris kogt i vand med grøn frugtfarve)
 
Til tudseæggene fik vi Monstergryde (gulyas lavet med bl.a. perleløg, som lignede små øjne)
 
Desserten bestod af blodskudte øjne (vanillemuffins, pyntet med glasur og chokoladeknapper)
 
Ungerne nød, at der var gjort en masse ud af det og spiste heldigvis med velbehag. Helt sikkert noget der skal gentages næste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar