torsdag den 23. juni 2016

Summerfeatherdress

Jeg har altid gang i et eller flere projekter både på strikkepindene og hæklenålene. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Størstedelen af de ting, jeg har gang i, er enten bestillinger eller gaver til andre eller også er det opskrifter jeg teststrikker. 

Jeg teststrikker fast for Lotte Kjær, men derudover er der ofte også andres opskrifter på pindene. På Instagram følger jeg en del dygtige strikkere og strikdesignere og de spørger med jævne mellemrum efter teststrikkere. Jeg melder mig ofte under fanerne, når det er et sødt design og størrelserne, der ønskes strikket op, er nogle jeg har en aftager til. 

Fornyligt teststrikkede jeg den fine Summerfeatherdress fra @pippaluka_knits, som Louise står bag.
Jeg tog udgangspunkt i garn fra lageret, derfor endte den med at blive sort, men for at det ikke skulle blive for kedeligt tilføjede jeg et kulørt bånd i taljen.

En super fin og enkelt nederdel, som passer perfekt på min lille prinsesse. Den er strikket i bomuld (mandarin petit) og har en fin tyngde. Den er allerede blevet testet grundigt om den kan holde til børnehavebrug, hvor der gynges, rutches og kravles i træer... og det kan den sagtens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar