mandag den 16. februar 2015

Mit sande jeg

... ja, ja... okay...måske lidt dårlig humor, men jeg kunne ikke lade være ;-) Det fik også en del kommentarer med på vejen, at jeg dukkede op i Engle kostume til gårsdagens fastelavnsfest og samtidig beklagede, at jeg havde glemt min udklædning og desværre måtte dukke op som mit sande jeg.

Traditionen holdte vi fastelavn i karateklubben i går. Det er super hyggeligt og så er det altid sjovt, at få lov til at slå/sparke katten af tønden med sine bare næver og fødder (karate er jo trods alt en kampsport uden brug af våben). Udover traditionen med at sparke/slå katten af tønden, er der også stor tradition for, at de voksne også kommer udklædt.

Mit bugnende stoflager blev gennemrodet og et par meter hvis velour blev omdannet til et Engle kostume. Jeg har brugt et simpelt A-kjolemønster fra Stof og Stil, som jeg har forlænget, så kjolen, når til gulvet og så har jeg ændret lidt på halsudskæringen.

Lidt sølv piberenser er blevet forvandlet til en harpe, som hænger i en snor om halsen og så blev der også lavet en glorie, som jeg har sat fast på et pandebånd.

Vingerne er klippet i frihånd i pladevat og syet imellem to lag hvis velour med sølvstjerner (en gammel grim dug, der måtte lade livet), derefter er det quiltet 5 cm inde fra kanten. Til sidst er de syet/quiltet på ryggen af kjolen.

Vingerne går opover skuldrene og ned under numsen.

Herunder kommer lige lidt actionpictures af alle årets kostumer;

#mitsandejeg ;-P

Indianer med fjerpragt og spyd. Spyddet har min mand lavet sammen med Pelle, mit eneste bidrag var snorene med fjer. Spyddet er lavet af elektrikerrør med sort isolerbånd uden om. De gule og røde "klan"-striber er også isolerbånd. Spydspidsen er skumgummi, der sprayet med sølv/grå spraymaling.

Dronning Elsa


Forsøger at indfange Dronning og Indianer til et gruppebillede. (ikke nogen nem opgave)


Det lykkedes at indfange alle til et gruppebillede. Endnu engang var det en super hyggelig fastelavnsfest og jeg har haft mange hyggelige timer med børn og symaskine til planlægningen og udfærdigelsen af årets kostumer. Nu kan jeg så begynde at planlægge næste års kostumer ;-)

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare nogle skønne kostumer, du har syet! Jeg er især helt vild med dit englekostume.
    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih... tusind tak. Jeg rødmer helt. Jeg elsker at sy kostumer og freestyle mig frem til det endelige udtryk og så er det jo skønt, når andre også kan lide resultatet.
      MVH RIkke

      Slet