mandag den 11. november 2013

Blogtræf

I går var det langt om længe blevet søndag d. 10. november og vores lille blogtræf skulle løbe af stablen. Vi var trætte (efter en julefrokost dagen før) og spændte på at møde de tilmeldte. Her kommer lidt billeder fra dagen. Vi fik ikke taget så mange billeder, for vi glemte det helt i alt hyggen og kreativiteten.

Da vi gik igang med planlægningen af blogtræffet, havde vi en del snak om pakkespil og goodiebags og om det var noget vi ønskede. De blogtræfs vi har deltaget i, har arrangørerne brugt meget energi på at samle goodies og lave pakkespil. Det er meget hyggeligt, men det tager meget tid også på selve dagen og vi synes det kan have en tendens til at tage fokus fra det, det handler om; Nemlig at mødes og være kreative sammen.

Alligevel havde vi valgt at samle lidt ind til nogle goodiebags, men med udgangspunkt i at det er ting, der skal skabe glæde og inspirere til at være kreativ og gerne afprøve nye krea-aktiviteter. Vi fik indsamlet fine ting fra disse sponsorer. Endnu engang tusind tak, for Jeres bidrag.

Alle deltagere havde taget lidt mad med til en fælles buffet, som var tilgængelig hele dagen, når vi lige havde en pause i kreativiteten. Der var så meget lækkert mad.

Og så til det vigtigste... de kreative projekter. Stuen var fyldt op med stof.
¨
Stine havde lidt lækre Sputnik sager med.

Spisebordet var fyldt med snurrende maskiner og snakkende kvinder :-)

Gulvet blev også indtaget til at skabe overblik i stofferne og som en lille arbejdesplads


Sofaen blev også indtaget med hæklerier og små håndsyede projekter.

Det var en fantastisk dag og lur mig og vi ikke godt kunne finde på at gøre det en anden gang :-)
Vi vil gerne sige tusind tak for en hyggelig dag og godt selskab med snak, grin og kreativ inspiration til alle deltagerne.

10 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor ser det hyggeligt ud!

    Jeg er meget enig i, at man skal passe på med lege, der tager for meget af det, som man egentlig mødes om. Det ser imponerende ud, som folk sidder der med deres symaskiner på rad og række.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig hyggeligt og timerne fløj bare afsted. Vi er rigtig glad for vores beslutning om, at tiden skulle bruges på at være kreativ og ikke på lege.
      MVH Rikke og Anne

      Slet
  2. Nøj, hvor ser det hygsomt ud!
    Jeg sidder helt og smiler af, at gulvet også blev taget i brug - det har jeg ofte selv gjort. Det ser også ud som om, at der kreativiteten rigtig har fået frit løb -skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Til daglig tager jeg også selv gulvet i brug, når der ligge skal ligges mønstre på stof eller andet, det kan nogle gange være en nødvendighed ;-) Vi hyggede os og fik snakket og grinet, som om vi havde snakket sammen mange gange før... det er et af de ting, jeg synes der er så fascinerende ved bl.a. blogtræfs, for man mødes om en fælles interesse.
      MVH Rikke

      Slet
  3. Holder jo selv blogtræf lige om lidt og ved, at det bliver lidt tæt, hvis alle pladser bliver fyldt op, så bliver helt glad over at se, at både gulv og sofa kan bruges kreativt - det giver jo lidt mere luft - og liv! :-)

    Er enig i, at fx pakkeleg fylder en del, men spørger man mig, gør det bestemt ikke noget - men jeg er også et stort legebarn, så for mig er det kun hyggeligt, at det fylder. For mig er det lige så meget stemningen og det sociale, der tæller - men absolut også det kreative. Men synes bare det er fedt, at der er forskelligt syn på det og at alle blogtræfs ikke bliver ens! :-)

    Er bestemt også enig i, at det er voldsomt krævende at skaffe sponsorer.. puha.. især her sidst på året, hvor budgetterne er opbrugte... så vækker det ekstra glæde, når der midt i afslag på afslag endelig kommer et positivt svar. :-)

    Tak for et kig fra jeres dag! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du får en god dag med dit blogtræf. Er enig i at det er hyggeligt med bl.a. pakkespil, da man får en fælles oplevelse om noget som alle har bidraget med, men jeg har også oplevet, at jeg ikke har haft den samme tid til at være kreativ og fordybe mig, som jeg havde forventet.
      Glæder mig til at se glimt fra dit blogtræf.
      MVH Rikke

      Slet
  4. Tak for en helt fantastisk hyggelig dag! Det var bare så skønt at have tid til at være kreativ. Jeg er enig i at tiden blev bedre brugt på snak og kreativitet... og jeg behøvede egentlig heller ikke en goodiebag... selv om det var nogen virkelig fine ting, der var samlet! Jeg kører gerne turen igen, hvis I tager det fine initiativ endnu engang!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at høre, at I andre har haft en hyggelig og kreativ dag... og lysten til at gøre det igen er der helt klart, men ja det bliver nok uden goodiebags ;) Det var skønt at møde dig og du er helt klart velkommen en anden gang.
      MVH Rikke

      Slet
  5. Det var bare en helt fantastisk dag :) Det må helt sikker gerne ske igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var hyggeligt at du kan komme og vi nødt hvert et minut. Du er velkommen, hvis vi gør det igen.
      MVH Rikke

      Slet