søndag den 7. oktober 2012

Kan du hjælpe mig ... og så er det sidste chance

Jeg har brug for hjælp. Min mand har fødselsdag om 3 dage og vi skal selvfølgelig have gæster til spisning. Det jeg har brug for hjælp til er desserten. Min mors mand har sukkersyge og derfor vil jeg gerne lave en dessert/ting til kaffen, som er sukkerfri. Jeg foretrækker altid at lave noget, som vi alle må spise af, så han ikke skal føle sig anderledes og jeg ved at han sætter stor pris på, at jeg husker det. Jeg er dog helt tom for ideer. Derfor har jeg brug for din hjælp.
 
Har du en god opskrift på noget lækkert dessert eller bagværk til kaffen, som er sukkerfri? Send mig gerne en mail eller del din opskrift eller et link til en i en kommentar her til indlægget.
 
Og så er det jo i aften vi lukker for vores Give away. Så husk at deltage her. Vinderen offentliggøres i morgen.

12 kommentarer:

  1. Hej
    På denne side er der mange opskrifter. Især den med æble og græsk yoghurt lyder lækkert.

    http://www.madfeen.dk/category/sukkerfri/6/1/index.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for linket. Der er et par opskrifter der godt kunne komme til at ligge øverst i bunken af valgmuligheder.
      MVH Rikke

      Slet
  2. Det er godt nok ikke en kage, men jeg tænker, om du kan lave en chokolademousse. Der er det eneste "slemme" chokoladen, men mon ikke det kan findes sukkerfrit? Det jeg ret sikker på, at det kan i større supermarked. :)

    Ellers er det rigtigt lækkert med æbler skåret i tynde skiver eller små tern og strøet med kanel - og så enten en hurtig tur i mikroovn eller en halv times tid i ovn. Hertil kan spises en is eller en yoghurt eller hvad du kan finde uden sukker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 2 gode bud, som helt sikkert vil falde både i mandens og mors mands smag. Tak :-)
      MVH Rikke

      Slet
  3. Åblomst har en rigtig god is, lavet på stevia, et organisk sødemiddel. Isen fås hos Føtex. Den kan serveres med alt muligt, bær, frugt, etc. jeg bruger den ofte i desserter.
    mvh Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder lækkert og ikke mindst nemt. Tak for dit input :-)
      MVH Rikke

      Slet
  4. Mon du kender: http://opskrifter.heede.dk/ ?

    Det er opskrifter ud fra De Danske Vægtkonsulenters retningslinier - derfor uden sukker. Måske der er noget der kan bruges der?

    ...og tillykke med ham, da også! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kendte jeg ikke. Der er godt nok også mange lækre bud. Tak :-)
      MVH Rikke

      Slet
  5. Min far har selv sukkersyge og har haft stor hang til søde sager. Han er selv ret vild med petit four (kransekage toppe)lavet med sukkerfri marcipan (fås i store supermarkeder). De kan fryses ned og man tage op efter behov (de tager 10-15 minutter at tø op). Og så vil jeg bare sige at de folk med sukkersyge ikke har godt af frugt (grundet frugtsukkeret). Så ikke frugt i store mængder heller...håber du finder på noget godt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Marcipan er altid et hit herhjemme, så det ville også være et godt bud. Skal da lige huske det med frugten... det er jo oftest det man tyer til, når kreativiteten svigter.
      MVH Rikke

      Slet
  6. Har ikke lige styr på frugtsukker, men hvad med Karens Rawcake brownie? Den er nem og lækker! http://karenklarbaeksverden.blogspot.dk/2012/03/raw-cake-brownie-opskrift.html?m=1

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da en super idé... Så er spørgsmålet om den vil falde i mandens smag.
      Mvh Rikke

      Slet