tirsdag den 30. oktober 2012

Kreative indkøb

I år forstod vi at begrænse os, så vi købte ikke så meget med hjem, som vi gjorde sidste år, hvor vi vist nok gik lidt amok i Zpaghetti garn ;-)
 
Vi fik dog købt lidt med hjem, men mest bøger og blade med strikke eller hækleopskrifter.
 
 Jeg fik mig denne skønne booklet med lækre hæklede ting for kun 40 kr, så nu kan Anne få hendes igen, som har boet i mit "kreabibliotek" det sidste år.
 
 Jeg fik mig også denne lækre bog fyldt med fine strikkede og syede ting til build-a-bear for kun 50 kr. I første omgang får svigermor lov til at låne den, hun vil nemlig gerne lave ting til niecens build-a-bear, som de gav hende i fødselsdagsgave. Så må jeg hente dem hjem, når jeg engang selv skal igang med sådanne projekter (tror nok der er planer om, at begge børn skal have sig en build-a-bear).
 
Anne købte dette nøgle Flowerbed hos Lotte, så nu skal jeg igang med at strikke sådan et her til hende (hun kan nemlig ikke strikke). Det er altid rart at have en tjeneste til gode ;-)
 
Udover disse skønne sager fik vi også fyldt en masse blade med gode ideer i poserne og Anne købte endnu en strikkeopskrift, som jeg skal lave til hende. Nemlig denne. Nu er der fyldt op i øverste etage med ideer, der skal føres ud i livet, så jeg/vi kommer vist ikke til at kede os vinteren over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar