Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

fredag den 30. maj 2014

Ferie hækling

Udover hygge og masser af familie samvær samt gå ture og shopping, så fandt jeg også i ny og næ en lille stund for mig selv, hvor jeg kunne sidde og nyde solen og slappe af med en hæklenål i hånden.


Jeg havde medbragt en lille pose med små garnrester i, som jeg begyndte at forvandle til lapper, som forhåbentligt engang skal blive til et tæppe.

Solskin og hækling er bare fantastisk.

Flyveturen frem og tilbage blev også udnyttet til hækletid.

I alt på ferien fik jeg frembragt 5½ dåseskjulere og 17 lapper til mit kommende tæppe.

torsdag den 29. maj 2014

Ferie inspiration

På vores ferie i Torrevieja gik vi mange ture, hvor vi fandt markeder og butikker. Jeg fik ikke shoppet ret meget, men fandt lidt inspiration, som jeg fik taget billeder af. 

I en markedsbod, så jeg disse sjove nøgleringe, hvor hovederne ligner små garnnøgler. Der var mange sjove og kendte figurer. Helt sikkert noget, der kunne være sjovt at forsøge sig med at lave selv af nogle af alle de små garnrester.

Jeg var på jagt efter spændende garnbutikker hele ugen, men fandt kun en enkelt butik, som var ejet af en svensker, så udvalget var næsten identisk med det vi kan købe herhjemme.

På et meget stort marked om fredagen, fandt jeg dog en lille garnbod som havde noget der skilte sig ud.

Der var et meget stort udvalg i merciseret tyndt hæklegarn.

Også helt små nøgler med hæklegarn.

Jeg har en svaghed for farveskifte garn. Dette var noget lækkert tyndt merciseret bomuld i smukke farver.

På Tabarca var der en lille butik, som solgte håndlavede designs. Der hang disse 2 kjoler. En sjov måde at inddrage hækling i beklædning, uden at det bliver for tungt. Måske man skulle forsøge at lave et bærestykke til en kjole i filethækling?

Mine indkøb begrænsede sig til 5 små nøgler hæklegarn, 2 hæklenåle en 1,6 mm og en 0,75 mm samt en lille fin saks.

onsdag den 28. maj 2014

Torrevieja

I sidste uge tog vi på en længe ventet ferie sammen med min mor og hendes mand samt min bror og hans datter. Så i alt var vi 8 personer afsted. Turen gik til Torrevieja ved Alicante i Spanien.

Vi havde leget et hus af en dansk familie. Rigtig lækkert hus med kælder, stueetage og 1 sal samt en terrasse på toppen, hvor man kunne finde sol hele dagen.

I området, hvor huset lå, var der et poolområde, som vi besøgte dagligt. Til stor glæde for børnene og barnlige sjæle.

Byen ligger lige ud til vandet.

I "centrum" var der sat små parasoller op på stranden. 

I af dagene tog vi på en sejltur til en lille ø, der hedder Tabarca. Her fik vi et vue af Torreviejafra vandsiden.

Noget af Tabarca lå i ruiner.

Min skønne familie.

Smuk udsigt fra Tabarca.

Pelle skulle selvfølgelig prøve at klatre lidt på ruinerne.

Ronja brugte meget tid på at samle store visne blade og lege med dem. En lidt sjov ting. Tror hun var fascineret af de store blade, som var meget anderledes end de blade hun kan finde herjemme.

Vi og børnene har stor nydt ferien. Det er helt klart et sted, der er et besøg værd også sammen med børn. Der er ikke så mange forlystelser, men vi opsøgte dem heller ikke. Vi brugte tiden sammen og gik en masse ture ned til vandet og hyggede os og spiste en is eller to ;-)