fredag den 3. januar 2014

Hæklet 2013

2014 er stadig frisk, så vi kan vist godt klare endnu et opsamlingsindlæg for 2013. Denne gang er det et overblik over, hvad der er blevet frembragt i samarbejde med hæklenålen.

Vi starter med de skønne sager, som Anne har fået hæklet til barsels- og dåbsgaver.



Det smukkeste babytæppe med hjerter i regnbuens farver.


2014 var året, hvor jeg begyndte at testhækle for Heidi. Jeg føler mig rigtig priviligeret over, at få lov til at teste Heidis fine designs og så bringer det masser af glæde herhjemme til børnene. Derudover har jeg haft nogle gode oplevelser sammen med Heidi i året der gik. Jeg håber, at vi får set mere til hinanden i år og ikke mindst får hæklet flere skønne designs.

Jeg testhæklede både frugtkurven og grøntsagskassen. Det betød at legekøkkenet blev fyldt godt op med hæklet legemad.

Der blev også hæklet dukker. Denne version med den lilla kjole, lavede jeg 2 gange. Jeg lavede den også i en neger-version i dobbeltgarn.

Der blev også testhæklet skønne kager til legekøkkenet.

I Oktober var jeg afsted en hel weekend på messe sammen med Heidi. Op til messen glødede hæklenålen med at lave 18 små kaktusser til Heidis stand. 



Af de lidt større testhæklerier var disse 2 skønne julemus. Pige mus og drenge mus med masser af fine detaljer.


Der blev også hæklet en del julestjerner. Disse blev hæklet hjem til os selv, men derudover blev der lavet 2 sæt i rød til gaver.

Jeg fik også lavet lidt til en fødselsdagsgave til niecen. Udover lidt hæklet legemad, blev det også til en skøn ballon.

Jeg fik også hæklet disse 2 sprutter til spruttegruppen.

Et lille sjovt projekt var denne kinderægs monster til nevøen.

Samme nevø blev senere på året begavet med denne monster kalkpose.

En ide blev til virkelighed og jeg fik hæklet en lille babyrangle og lavet en DIY.

Der gik også æg i hæklerierne.

Lidt praktiske hæklerier til mig selv blev det også til.

I 2013 blev jeg også aktiv på instagram og der blev lavet et sleeve til kameraet inspireret af logoet.


En sjov lille gave til svigerinden.

Et lille hurtigt projekt, som der skal laves flere af i 2014, er denne skønne julestrømpe.

Dette projekt var helt rart at blive færdig med, den havde nemlig lagt meget længe i kurven af ufærdige projekter.

Bunken af zpagetti blev også forvandlet til brugbare ting. Blandt andet denne skønne puff.

De mere kulørte rester blev brugt til et lille tæppe og nogle kurve.

Når man får brugt alle resterne så må man jo godt købe ind til nye projekter ;-).

Det var noget af en omgang. Der er blevet hæklet mange små ting som har bragt stor glæde hos mine børn og andre børn i omgangskredsen. 

Hvad mon 2014 bringer af hæklede projekter?

1 kommentar: