tirsdag den 1. januar 2013

En lille detalje

Jeg er så heldig at være gift med en rigtig handyman med fingrene skruet rigtigt på. Desværre er der nogle projekter, der tager længere tid en normalt før de bliver til virkelighed. Erfaringsmæssigt er det oftest de små hurtige projekter der bliver syltet, men lige inden vi gik ud af 2012 fik han et af disse projekter afsluttet (kun 8 år efter, det var påbegyndt).
 
 Vi købte vores hus for 10 år siden og har selv gennemrenoveret det i årenes løb. Da vi skulle ordne trappen fra stuen og op til overetagen besluttede vi os for at lave en af trinene "hult" og sætte en plexiglas plade på, så man kunne stille pynt ind i trinet. Der skulle være lys, så man kunne se, det der står til udstilling. Hullet blev lavet med det samme og malet og er blevet brugt en del i årenes løb, men lyset fik han aldrig lavet, da han ikke kunne finde ud, hvad og hvordan det skulle være (skal lige nævnes at manden er elektriker, så dette er jo klart hans kompetenceområde). For 1½ år siden købte vi en LED lys liste i IKEA til formålet... og den er nu kommet op :-)
 
Det er blevet så fint. Jeg glæder mig allerede over resultatet og tænker nu i, hvad jeg skal lave for en sjov lille "udstilling" inde i trappen. Nogle gode forslag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar