fredag den 15. februar 2013

Monteret og færdig... næsten

Jeg er blevet færdig med cardiganen fra Farmorfabrikkens strikkeklub. En opskrift med masser af nye beskrivelser, som jeg ikke stødt på før, så derfor har jeg måttet vente lidt på Mettes beskrivelser for nu også at være sikker på, at det var rigtigt det jeg havde lavet. 

 Som jeg tidligere har vist, var huen lige lang nok, så jeg måtte pille den op og strikke vendinger på ny. !0 cm kortere og den ser helt fin ud og passer perfekt.

 Da jeg strikkede vendinger for anden gang fandt jeg ud af, at det var nemmest at strikke 2 masker bagfra vrang sammen, når der skal strikkes hen over vendingerne fra bagsiden. Er ret godt tilfreds med resultatet og kan ikke selv se forskel på, hvad der er strikket ret og hvad der er strikket vrang hen over vendingerne.

Et stykke færdig monteret cardigan. Jeg har dog strikket kanter uden knaphuller, da jeg vil have en anden lukning. Tror jeg har fået en idé, der skal afprøves, men den må I lige vente med at se. Til gengæld kan I få lov til at se cardiganen in action på en meget hurtig model, som under ingen omstændigheder var samarbejdsvillig med kamera og mor her, men mon ikke I kan få en fornemmelse af, at den passer tøsen helt perfekt?





4 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet flot :D
    Og sikke da en skøn model :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Både trøje og model har jeg selv lavet og er super tilfreds med begge to :-D
      Mvh Rikke

      Slet
  2. Den er flot! Har fulgt med i strikkeklubben men ikke selv fået strikket ... Dejligt at se den live!

    SvarSlet
    Svar
    1. I starten tænkte jeg at det bliver da aldrig til en ordentlig trøje sådan som den rullede i kanterne men den er blevet super fin og jeg er særlig tilfreds med kontrast kanten.
      Mvh Rikke

      Slet