Jeg har strikket endnu en af disse for Lotte. Den første blev lige smal nok til os med lidt fylde over barmen :-) Derudover var der fejl i den første udgave af opskriften, disse fejl skulle nu være rettet.
For hver gang jeg strikker en snoning bliver det nemmere og ikke mindst pænere. Synes denne er så enkel og smuk.
Den nederste kan er denne gang lidt anderledes.
Ponchoen er strikket sammen vrang mod vrang, så sammenstrikningen ligger som en detalje på ydersiden.
Denne gang sidder den meget bedre. Den har lige præcis fået de ekstra rækker, der gør at den sidder pænt og så løst, at man kan bevære sig den.
Den er strikket i det ultra bløde Roving fra Mohair by Canard. Tror helt sikkert jeg skal strikke andet i dette bløde garn.
Med billeder af dette årets sidste færdige projekt. Vil jeg ønske Jer alle et rigtigt godt nytår. Vi ses i 2013. Et nyt år med plads til nye udfordringer og udvikling på det kreative område.