tirsdag den 11. oktober 2011

Helge vol 4

Så er det igen til vise status på Helge... og status er;

Det samme som ved sidste statusopdatering. Eller det vil sige ikke helt...

Da jeg gik i gang med Helge og valgte at lege med nogle alternative striber til ham, kom min mand med en ide om at starte med en lille stribe og gradvis gøre dem større. Denne ide satte en ny ide i gang i mit hoved, som jeg blev nødt til at afprøve og med 2 børn, så er det jo ikke nok med en Helge, så min nye ide om nogle helt andre striber er blevet afprøvet på Helga;


Nu er udfordringen så om jeg kan nå at blive færdig både med Helge og Helga.

søndag den 9. oktober 2011

Så er der GIVE AWAY!!!

Så har vi fundet ud af, hvad vi vil udlodde i vores første Give away.

En af de ting, som vi har lavet, som vi selv er rigtig glade for er vores hækletasker. Så nu vil vi give en af Jer muligheden for at få Jeres helt egen hækletaske.



Vi udlodder en hækletaske med indhold (hvad der kommer med af indhold er en surprise). Du kan selv bestemme, hvilken af disse 10 forskellige stoffer, du vil have tasken i. Skriv gerne i din kommentar, hvilken/hvilke du vælger. Vælger du et af stofferne, vil det blive den der er uden på tasken og vi vil finde noget der matcher til inden i tasken. Er der 2 du kan lide, så skriv hvilken du vil have uden på og hvilken du ønsker inden i.


Det eneste du skal gøre for at få dine lodder med i puljen om en lækker taske med surprice indhold er følgende;

1 lod - skriv en kommentar

2 lodder - skriv en kommentar + fast læser

3 lodder - skriv en kommentar + fast læser + link fra egen blog (lån gerne billedet)

Vinderen udtrækkes søndag den 30, oktober kl. 20.00

fredag den 7. oktober 2011

Første gang...

Ja, altså ikke helt første gang jeg bager, men første gang jeg forsøger mig med at lave noget fancy noget topping og fondant. I dag har vores kære nevø fødselsdag, så det skal selvfølgelig fejres med maner. Da manden har fødselsdag på mandag, så holder de fødselsdag sammen. I denne omgang er det så min opgave at sørge for noget lækkert til kaffen.

Jeg har bagt en regnbuekage som jeg har pyntet med fondant. Det er første gang jeg forsøger mig med at lege med pastafarver og selv lave fondant. I det hele taget første gang jeg prøver at pynte noget med fondant og jeg må erkende at det hele lyder nemmere end det er, men er blevet ok tilfreds med resultatet.

En rå regnbuekage... håber at farverne er lige så fine, når vi skærer i den.

Et stk færdig pyntet kage... lige klar til at sætte tænderne i.

Udover den fine kage har jeg også forsøgt mig med at lave nogle lækre ckokolade cupcakes med flødeost topping. Toppingen blev lidt for flydende, men fine er de nu stadigvæk.


Nogen der kan gætte et farve tema? Jeg har bøvlet lidt både med fondanten og med toppingen... er der nogle, der har nogle gode råd til næste gang jeg kaster mig ud i at lege med fondant og topping i køkkenet.

torsdag den 6. oktober 2011

Jubii!! Hurra!!!

 
 
Så har vi nået vores første mål... nemlig 10 faste læsere og vi har lovet at fejre det med en Give away. Har gang i så mange forskellige projekter for tiden, så har endnu ikke fået lavet en lækker ting til Give awayen, men bare rolig I er ikke glemt. Vi skal nok præsentere en Give away til Jer indenfor en nær fremtid.
Vi er så stolte af at have faste læsere og håber, at I synes det er inspirerende at følge os, selvom vi er nye ud i det med at blogge.


Nød lærer...

Presset kvinde at hækle hurtigere og lave gode kompromiser.

Er endelig blevet færdig med gaven, som jeg skal give til en housewarming på lørdag. Grundet tidspres har jeg flere gange været nødt til at lave om i mine planer med disse grydelapper. Her er det endelige resultat;

Min første plan var at hækle et par grydelapper der havde facon som Homer Simpsons ansigt, men det kunne jeg ikke rigtig få til at fungere, så jeg var nødt til at ændre planen første gang. Det blev så til at det skulle være firkantede grydelapper med Homer på begge sider, men det var ikke så nemt som jeg havde forventet. Derfor besluttede jeg, at der kunne skulle være Homer på den ene side og så ville jeg forsøge mig med en taleboble med D'oh! på den anden side. Da jeg efter møje og besvær fik hæklet en side D'oh! kunne jeg godt se, at det ville jeg ikke nå at blive færdig med inden lørdag. Derfor endte bagsiden sådan;


Helt ensfarvet med et Nørkle Tøserne navnemærke. Selvom jeg har lavet om i planerne flere gange undervejs. Er jeg blevet ok tilfreds med resultatet. Jeg tror dog, at jeg skal prøve at arbejde lidt mere med om det kan lade sig gøre at hækle et sæt, der har facon som Homers hoved, men det bliver ikke i denne omgang.

onsdag den 5. oktober 2011

Helge vol 3

Jeg glemte helt at lægge billeder ind af Helge i går. Jeg er blevet færdig med kroppen for et stykke tid siden og lige nu bor den i bunken af ufærdige projekter, men jeg skal nok nå at blive færdig til tiden. Jeg er selv blevet ret godt tilfreds med de anderledes striber jeg har valgt at hækle ham i.

Hvor langt er du kommet med din Helge?

søndag den 2. oktober 2011

Masser af inspiration

Synes netshopping er en fantastisk ting. Alt det man kan finde rundt omkring og få leveret ved døren. De seneste indkøb som vi har foretaget os rundt omkring i cyberspace og som lå på trappen den anden dag, er denne fantastiske og inspirerende bog af Maja.


Har den første bog hun har lavet og er godt i gang med projekt "lave alle de fantastiske dyr" og nu også nødt til at have et projekt "lave flere af alle de fantastiske dyr".

Har også et par bøger til at ligge, som jeg også skal til at hækle efter. Har nemlig planlagt, at der skal hækles en masse legemad til Ronja, som får et legekøkken i julegave. Ingen legekøkken uden lege mad, så det skal jeg have lavet en masse af. Har købt disse 2 bøger fuld af inspiration til lækkert legemad.


Der skal nu også laves andet en dyr og legemad den næste tid. Nu nærmer julen sig, så jeg skal vist lige have afprøvet nogle af opskrifterne i denne ny indkøbte bagebog.